TR-Forum 2026

Dagens program
Der vil være mulighed for at forsyne sig med lidt morgenmad i foyeren inden programmet går i gang.
Oplæg til branchedialog: Vores nyeste tilbud og muligheder
Formiddagens indlæg tager afsæt i de nye tilbud til medlemmerne. Der sættes blandt andet fokus på erfaringerne med de nye produkter og sundhedstilbud, de reaktioner og spørgsmål, medlemmerne møder os med i hverdagen, samt hvordan AI kan bidrage til at styrke rådgivningen.
Branchedialog: Jeres perspektiv
Efter formiddagens indlæg samles deltagerne branchevis. Her bliver der mulighed for at udveksle erfaringer og perspektiver om de temaer, som indlæggene har sat fokus på. Dialogen faciliteres af dygtige folk fra Round, som har fulgt strategiarbejdet og været i dialog med medlemmerne i forbindelse med blandt andet udviklingen af tab af erhvervsevne-produktet. Egne erfaringer, input fra kollegaer samt spørgsmål og konkrete eksempler fra hverdagen er meget velkomne.
Valg til branchebestyrelserne
Der gennemføres valg til branchebestyrelserne. Du kan læse mere om branchebestyrelserne her.
Status for PensionDanmark
Efter frokost gives en status for udviklingen i medlemmernes investeringer og investeringsmiljøet. Herefter stiller vores bestyrelsesformand Henning Overgaard fra 3F og vores administrerende direktør Peter Stensgaard Mørch op til en snak om strategien og forventningerne fremad. Der vil løbende være mulighed for at stille spørgsmål i plenum.
Fremtidens arbejdsliv
Dagen fortsætter med perspektiver på fremtidens arbejdsliv, velfærd og tilbagetrækning med udgangspunkt i regeringsgrundlaget og velfærdskommissionen 2.0. Forbundsformand Henning Overgaard (3F), forbundsformand Henrik W. Petersen (Blik- og Rørarbejderforbunder), direktør Pernille Knudsen (Dansk Erhverv) og adm. direktør Troels Blicher Danielsen (TEKNIQ) mødes til debat om de forandringer, der venter på arbejdsmarkedet, og hvad de kan komme til at betyde for medlemmerne.
Inden dagen rundes af, samles der op på dagens vigtigste pointer og de erfaringer og perspektiver, der er kommet frem i dialogen på tværs af brancherne.
Boder og netværk
Undervejs er der rig mulighed for at netværke med andre tillidsvalgte og besøge de forskellige boder. Her kan du møde medarbejdere fra PensionDanmark, stille spørgsmål og få indblik i de forskellige tilbud og indsatser på tværs af pension, sundhed og efteruddannelse.
Diabetesforeningen og Lungeforeningen gæster også dagen. Ved deres boder vil der være mulighed for at tale med fagpersoner, få råd og vejledning samt få foretaget relevante sundhedstjek og målinger.
Se programmet her.
På glædeligt gensyn
PensionDanmark
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 08:30 til 15:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 23:55
Sted
Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Arrangør
PensionDanmark
Tlf. +45 3374 8000
TR-Forum@pension.dk
Indlæser